Velkommen

Zonta Silkeborg fungerer som et lokalt netværk af kvinder, der er engageret i og arbejder for at opfylde Zontas internationale formål: “Advancing the Status of Women Worldwide”. Et andet formål er at skabe et nationalt og internationalt netværk for kvinder fra forskellige erhverv. Gennem samvær i klubben er der tid til at lære hinanden at kende – det giver en åbenhed og en forståelse for de enkelte medlemmers erhverv og hverdag. Hvert år har vi arrangementer som fx golfturnering, events og loppemarked. Vi samarbejder om at skabe et overskud, der kan bruges til at forbedre kvinders muligheder lokalt, nationalt og internationalt.

Klubmøderne

Vi holder klubmøde den anden onsdag i hver måned undtagen juli. Klubmøderne er en blanding af virksomhedsbesøg, gæsteforedrag, debat og klubanliggender. Hjemmemøderne foregår på Restaurant Karoline Amalie i Virklund kl. 18.30-22. Restauranten serverer en lækker anretning med vin eller vand og en kop kaffe. Herefter fortsætter aftenens program med inspirerende samvær, ideudvikling og aktuelle Zonta-aktiviteter.

Udvalgsarbejdet

Som medlem af Zonta kan du også blive medlem af bestyrelsen eller et udvalg – alt efter dine interesser. Du kan fx være med til at lave spændende programmer, planlægge indsamlinger til donationer, starte nye projekter eller finde nye medlemmer. Udvalgene giver medlemmerne mulighed for at lære mere om hinanden, da vi til udvalgsmøderne skiftes til at være i hinandens hjem.

Hvad koster det at være medlem?

Medlemskabet koster p.t. 1.500 kr. om året. Vi spiser normalt sammen til vores møder, og vi betaler 225 kr. pr. gang for mad og drikke.

Deltag i et klubmøde

Hvis du har lyst til at høre nærmere om at blive medlem, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesmedlem

Anna Marie Holst

Bestyrelsen 2017-18

Formand: Rie Elstrøm

Næstformand: Jette Philipsen

Kasserer: Tina Juul Skou

Sekretær: Sissi Svenningsen

Medlem: Annie Sølling

KLUB FAKTA
Klubnavn: Zonta Silkeborg

Klubnummer: 1397
Charterdato: 1992
Mødedag: Anden onsdag i måneden
Antal medlemmer: 37

Kontakt: Annie Sølling