En herlig tradition er startet

Den 8. januar 2020 holdt Zonta Silkeborg for første gang Nytårskur, med festlige bobler og donation af de i 2019 indsamlede midler. Det blev er dejlig, hyggelig og festlig aften, som herefter vil blive indfært som fast tradition.

På dagen havde vi besøg af Zontas landsformand, Aase Schmidt, der fortalte om Zonta globalt og nationalt. Zonta er et erhvervsnetværk og et velgørenhedsnetværk med 21 klubber i DK med i alt 559 medlemmer. Landsformanden kunne blandt andet berette, at der bliver lyttet til Zonta, både i FN og i Kvinderådet – og dertil medbragte hun ros og tak til Zonta Silkeborg, som er en mønsterklub.

Bestyrelsen rettede en stor tak til de udvalg, der i dette regnskabsår har indtjent store beløb – og dermed gjort det muligt at donere samlet 66.000 kr. til velgørende formål. Det kan alene lade sig gøre, fordi der gennem året er ydet en stor indsats fra Golfudvalget, Banko&Bobler, Donationsudvalget og Pengeudvalget.

Årets donationer går til:

Kr. 20.000 – Ending Child Marriage
Kr. 20.000 – børnehjemmet Grønland
Kr. 10.000 – Giv en pige ret
Kr. 10.000 – Mødrehjælpens julehjælp
Kr. 2.600 – SOS Børnebyerne
Kr. 2.600 – Plan/Børnefonden

Økologiske bleer m.v. til hhv. Silkeborg & Herning Krisecentre.

En særlig tak til Karin Mørk, som på trods af sygeorlov og krykker har lavet et stort forarbejde til vores Nytårskur.

Zonta Silkeborgs trofaste vært, Rikke Brockstedt på Restaurant Karoline Amalie, må af personlige årsager holde pause i 2020, hvorfor klubbens hjemmemøder kommer til at ligge på Restaurant Hjejlen.

Deltagerne takker for en dejlig aften.